DELTAGENDE KUNSTERE: Wisrah C.V. da R. Celestino (BR/DE) / Sarah Dominique (DRC/DK) / Elizabeth Orr (US) / Bat-ami Rivlin (US) / SUPERFLEX (DK)
Kurateret af Ilethia Sharp (US)
08.12.2023-10.02.2024
Simple Sabotage viser fem internationale kunstnere, inklusive et kollektiv, der præsenterer værker, som udforsker temaerne fjendtlig arkitektur, ekskluderende design samt synlige og usynlige systemer. Det kuratoriske koncept stammer fra forskning i virkningerne af formel styring og infrastrukturer designet til at ekskludere. Udstillingen henter sit navn fra den afklassificerede CIA Field Manual Strategic Services (Provisional)1, et træningsdokument beregnet til gennemsnitlige amerikanske borgere under Anden Verdenskrig for at underminere fjender i tilfælde af invasion. Byggede arkitektoniske miljøer og styrende procedurer styrer kollektivt enkeltpersoner og samfund. Inden for disse systemer er både offentlige rum og boligejendomme styret af en kombination af formelle og uformelle regler. Under dække af at beskytte og opretholde orden anvender disse skjulte eller usynlige systemer ofte restriktive modeller og strukturer, der er rodfæstet i kolonialisme og kapitalisme. Simple Sabotage udstiller installationer, der repræsenterer kunstneriske tilgange gennem fundne genstande, skulpturer, som adresserer det komplekse samspil mellem disse systemer og deres effekter, installation og film.
I indgangsrummet fylder SUPERFLEX’ Beyond The End Of The World (2021) kunsthallen med ildevarslende vandlyde. To-kanals filmen foregår ved det tidligere reservoir Cisternerne (Frederiksberg Museerne i København). Den portrætterer toiletter, der er skjult kopieret fra hovedkontoret for FN’s rammekonvention om klimaændringer i Bonn, og skildrer efterfølgende, at de flyder over som et middel til at granske offentlighedens adgang til strategiske magtstrukturer. Regeringsbeslutninger gennemført i hemmelighed kom på banen i 1982, da Aalborgs borgmester blev afsløret i at have taget imod et mosgrønt badeværelse som bestikkelse.2
En erklærende udtalelse af Sarah Dominique er gentagne gange skrevet på institutionens vinduer, hvor der står: WE ARE UNDER A BROKEN SPELL. Dominique reflekterer over sin oplevelse som flygtning i sin kunstneriske praksis. I denne udstilling er kroppen til stede, når hun aftegner sig på bygningen, hvor hun er hjemmehørende kunstner (i ateliererne over kunsthallen). Værket minder om Achille Mbemes Bodies as Borders, hvor filosoffen og teoretikeren undersøger processen med at screene den ”ukendte eller potentielt risikable krop” ved grænsekontrolpunkter3. Tilsvarende afslørede et stort dansk politisk parti i et nyligt forsøg på at imødegå opfattede risici et forslag, der sigter mod at afvikle ”ghettoer”, hvor indvandrersamfund opfattes som ikke fuldt integrerende.4 Dette koncept har paralleller til historisk praksis fundet i raceadskillelse i USA Stater, hvor bevidste politikker såsom lav broafstand blev implementeret for at forhindre farvede mennesker i at få adgang til specifikke kvarterer.5
RENTAL/FATHER, (2023) af Wisrah C.V. da R. Celestino er en tredelt segmenteret port placeret i den centrale opdeling af kunsthallens tre-hallede korridorrum. Værket er en del af en igangværende forskning, hvor kunstneren foreslår udlejning af genstande fra deres fars gård i det tørre land i delstaten Minas Gerais, Brasilien, hvor kunstneren blev født og deres forældre bor. Portens aldrende metalkrumninger, låse og buer går tilbage til kolonialistisk design eller strukturer i Amerika, et emne Celestino ofte behandler i deres praksis.
Med Untitled (lawnmowers, caution tape) (2023) overtager Bat-Ami Rivlins formation af fire plæneklippere pakket ind i rød-hvid advarselstape et eget rum. Rivlins praksis bruger lokalt fremskaffede restmaterialer og fundne genstande, ligesom i Untitled (lawnmowers, caution tape). Plæneklipperne er et almindeligt objekt på de lokale skraldepladser på grund af den nuværende omsætning af maskiner, der erstattes af automatiserede versioner. Plæneklippernes funktion, til at vedligeholde ens udvidede hjemlige rum på en græsplæne eller gård, omdannes til afgrænsning af et bogstaveligt territorium, og efterligner dermed processen med grænsedannelse, der strækker sig ind i ejerskab. Man holder plænen med den hensigt at ’civilisere’, en forlængelse af det private til det offentlige rum.
Ved hjælp af advarselsfarven gul og fysiske linealer (amerikansk standard, imperial-mål) linealer eller målestokke, bøjer og skærer Elizabeth Orr standardiserede linealer for at forstyrre og fremhæve deres design og tilsigtede formål. Orrs vægophæng i aluminium ligner visuelt bevidst utilgængelige persienner og vinduer. Orrs arbejde er modulopbygget og designet til at passe i almindelige kufferter, hvilket opvejer skulpturens CO2-aftryk. En bøjet 72-tommer Circular Ruler, (2023), passer perfekt ind i en kuffert i standardstørrelse, hvilket understreger linealen som et vejledende systemisk princip. Orr udfordrer de ikke-pragmatiske opfattelser af formalistisk kunst, som artikuleret af Adrian Piper i Institutional Critique6, og fremhæver radiatorerne med glas og de ikke-fungerende industrielle stikkontakter med konvekst glas i Framed #1 - #4, (2023).
Denne udstilling integrerer eksisterende former og konceptuelle indikationer af simpel sabotage.
[1] Simple Sabotage, CIA Field Manual Strategic Services (Provisional), 1944
[2] “Da politiet så papiret om det mosgrønne badeværelse, rullede borgmesterens hoved”, TV2 Nord, 2023 https://www.tv2nord.dk/aalborg/da-politiet-saa-fakturaen-paa-det-mosgroenne-badevaerelse-rullede-borgmesterens-hoved
[3] “Bodies as Borders”, Achille Mbeme, From the European South Journal, a transdisciplinary journal of postcolonial humanities, 2019, https://www.fesjournal.eu/wp-content/uploads/2021/08/2.Mbembe.pdf
[4] “Denmark Aims a Wrecking Ball at ‘Non-Western’ Neighborhoods”, The New York Times, 2023, https://www.nytimes.com/2023/10/26/world/europe/denmark-housing.html
[5] “Architectural Exclusion: Discrimination and Segregation Through Physical Design of the Built Environment”, Yale Law Journal, 2015, https://www.yalelawjournal.org/article/architectural-exclusion
[6] “Power relations within existing art institutions, Adrian Piper” (1983), Institutional Critique, an anthology on artists’ writings, 2009, https://selforganizedseminar.